Premiert korn fra Skibotn

Albrecht Augustinius Rasch (1809-1887) kom i følge Lyngen bygdebok fra 1976 til Skibotn i 1836. Han drev handel og hadde mange eiendommer som han kjøpte fra proprietær Hagens dødsbo. I F.C. Schübelers bok «Viridarium Norvegicum, Norges Væxtrige» fra 1886 har Rasch bidratt med både temperaturobservasjoner og sine observasjoner om ulike kornsorter:

«Markedspladsen Skibotten (69˚ 28´ N. Br. 18˚ 0´ Ø. L.) ligger i Lyngens Prestegjeld nogle Mile i Sydøst for Tromsø. Herr Proprietær A. Rasch, som bor paa dette Sted, har i en lang Aarrække holdt meteorologisk Dagbog, der har givet følgende Resultat:

 

Januar.   Februar.   Marts.   April.   Mai.   Juni.  

-6,2        -6,9                -4,9     +0,8        +5,2  +11,5

 Juli.   August.   Septbr.   Octbr.   Novbr.   Decbr.

 +13,9 +12,7    +8,3    +1,6     -3,2       -5,7

            Ved Skibotten er Solen (э: Centrum) over Synskredsen fra 19 - 20de Mai til 23 - 24de Juli, d.e. i 65 Døgn. Herr Rasch, som har holdt en ligesaa nøiagtig Dagbog over den Tid, der er medgaaet til Udviklingen af de der prøvede Kornarter, har herom meddelt mig følgende:

 Fireradet
Byg har i Gjennemsnit brugt fra Udsæd til Høstning     98        Dage ¹)

Skalløst Byg                              —″—                                     109     

Mandschuri-Byg                     —″—                                     109     

Sommer-Rug                              —″—                                     116     

Sommer-Hvete                           —″—                                     115      — ²)

 

            Om Havre har jeg ikke faaet nogen anden Underretning, end at denne, med nogenlunde godt Resultat, har været dyrket siden 1859.

            Lignende Iagttagelser over den Tid, som medgaar fra Udsæd til Indhøsting af Byg, har man ogsaa fra Sverige for Upsala og Piteå³) samt Qvickjock i Norrbotten 4). Ved Upsala (59˚ 52´) bruger saaledes Byg 114 Dage, ved Piteå (65˚ 19´) 90 Dage og i Qvickjock (67˚ 8´) – 960´300 m. o. H.) 94 Dage til sin Udvikling.

I første fotnote påpekes det at «den gjennemsnitlige Udviklingstid for Byget er her bleven lidt for lang, hvilket kommer af to ugunstige Sommere. Den korteste Udviklingstid (1873) for Byg har været 76 og den længste (1858) 124 Dage.»

I andre fotnote beskrives det at «den korteste Udviklingstid for Sommerhvede (1870) har været 114 Dage. Hveden blev da saaet den 9de Mai, spirede 23de Mai (den 28de Mail faldt der 3´´ - 7,84 cm – Sne) og var moden den 30te August. En Prøve af denne Hvede findes i Universitetes botaniske Museum i Christiania.» Deretter beskrives temperaturforholdene i perioden mai – august dette året.

I 1870 deltok A. Rasch på Landsdelsutstillingen, som foregikk i Tromsø. Utstillingas fulle navn var Almindelig udstilling for Tromsø stift, og i følge Lyngen bygdebok var det flere fra Lyngen som deltok. Innbydelsen til utstillinga blei sendt ut både på norsk om samisk.  I boka Troms landbruksselskap 1855 – 1955, skrevet av Nils A Ytreberg, omtales denne utstillinga slik:

”Denne stifts-utstillingen i Tromsø var den første store utstilling av landsdelens kultur og næring. Den var omfattet med en veldig interesse og ble båret fram på en bølgerygg av høykonjunktur og optimisme. (…)»

Utstillinga var omfattende, med både dyrskue, husflid, landbruksredskaper og landbruksprodukter. Den var åpen for publikum fra 7. august til 7. oktober. A. Rasch deltok med både tilvirket saltet laks og tre kornprøver på denne utstillinga, og han oppnådde gode resultater:

«[Utstillingens] avdeling for landbruksprodukter inneholdt bl.a. gode prøver på bygg og byggaks fra Tromsø amt. De premierte utstillerne var prost Kokk i Tranøy og handelsmann Rasch i Skibotn, Lyngen. Ved siden av disse nevnes bonden Ole T Fagerlidal, Målselv som utstilte noen 3 alen høye rugplanetr med opptil 24 strå på hver rot! Konsul Holst i Tromsø fikk premie for melvarer fra sitt møllebruk i Tromsdal, og Gabriel Pedersen Solli, Målselv, for rugmel, antakelig fra egen hvern.»

Til sammen 12 kornprøver fra denne utstillinga er blant det første materialet i de botaniske samlingene ved Tromsø museum, fra starten av i 1872 kalt «Det botaniske kabinett». Tre av disse prøvene er A. Rasch sine utstilte produkter, sirlig merket med Hvede, Risbyg og Rug. Disse prøvene blei gjenstand for DNA-analyser i 2009, da forsker Jenny Hagenblad brukte prøvene som utgangspunkt for å forstå jordbrukets historie i Norden.


Takk til:
Brynhild Mørkved, Tromsø museum for kildemateriale
Heidi Lambela for utlån av portrettfotografi

Share to